Siden oprettelsen i 1949 har NATO løbende tilpasset sig en verden i forandring. Alliancen har udviklet sig fra en klassisk forsvarsalliance under Den Kolde Krig til en global sikkerhedsaktør – og er nu på vej ind i en ny fase. I Atlantsammenslutningens analyse beskriver vi denne udvikling som NATO’s fem faser.

NATO 1.0 (1949-1991): Den Kolde Krigs alliance

NATO blev oprettet for at afskrække Sovjetunionen og beskytte Vesteuropa gennem kollektivt forsvar. Alliancen byggede på amerikansk lederskab, atomafskrækkelse og et stærkt territorialt forsvar langs den centrale front i Europa.

NATO 2.0 (1991-2001): Transformation efter Den Kolde Krig

Efter Sovjetunionens sammenbrud ændrede NATO karakter. Alliancen udvidede mod øst, etablerede Partnerskab for Fred og gennemførte krisestyringsoperationer på Balkan. Fokus flyttede fra territorialt forsvar til stabilisering og samarbejde.

NATO 3.0 (2001-2022): Den globale sikkerhedsalliance

Terrorangrebene den 11. september 2001 gjorde terrorbekæmpelse til NATO’s vigtigste opgave. Afghanistan blev alliancens største operation, og NATO udviklede sig til en global sikkerhedsaktør med fokus på internationale operationer og stabilisering.

NATO 4.0 (2022-2026): Tilbage til kollektivt forsvar

Ruslands invasion af Ukraine ændrede Europas sikkerhed fundamentalt. NATO vendte tilbage til sin kerneopgave: afskrækkelse og forsvar af medlemslandene. Nye regionale forsvarsplaner, udvidelsen med Finland og Sverige samt en massiv oprustning markerer denne fase.

NATO 5.0 (fra 2026?): Et stærkere europæisk NATO

Atlantsammenslutningen argumenterer for, at NATO nu er på vej ind i en ny fase. USA vil fortsat være den centrale allierede, men landets strategiske fokus flytter i stigende grad mod Kina og Indo-Pacific. Derfor må Europa og Canada overtage et langt større ansvar for den konventionelle afskrækkelse af Rusland, samtidig med at den europæiske forsvarsindustri styrkes, og samarbejdet mellem NATO og EU udbygges. NATO 5.0 er ikke et brud med det transatlantiske samarbejde – det er en ny arbejdsdeling, der skal sikre alliancens styrke i en mere kompleks og global sikkerhedspolitisk virkelighed.

Med NATO-topmødet i Ankara står alliancen over for beslutninger, der kan blive begyndelsen på denne nye fase.